Trivsel på Møllehøjskolen

Trivsel er forudsætningen for at lære. Hvis man skal tilegne sig ny viden og nye kompetencer, skal man have det godt fysisk, psykisk og socialt. Men trivslen er også i sig selv målet, det kan vi måske have en tendens til at glemme, når vi taler trivsel. Trivsel er ikke bare et middel til at lære noget.

Når børn skal lære nye færdigheder og have mod til at gøre noget nyt, så er det nødvendigt, at de har det godt. Læring består af komplekse processer, der foregår i samspil mellem det sociale, det psykologiske og det kognitive. Læringsmiljøet er altså afgørende for både trivsel og læring. Et positivt læringsmiljø som tager udgangspunkt i barnets styrker, ressourcer og nærmeste udviklingszone er med til at fremme barnets faglige trivsel.

Et barn der trives i fællesskabet, har de bedste forudsætninger for en optimal faglig, social og personlig udvikling!

De Fællesskaber vi får etableret, har således stor betydning for såvel læring som trivsel. På Møllehøjskolen ønsker vi at etablere fællesskaber, der ser forskelligheder som ressourcer. Vi ønsker, at børnene oplever, at forskellighederne blandt børn (og voksne) er med til at gøre fællesskabet rigere, at fællesskabets styrke er summen af alle de enkelte individer.

På Møllehøjskolen tror vi helt grundlæggende på, at børn gør det bedste de kan. Hvis barnet ikke lykkes, er det vi voksnes (læreres, pædagogers og forældres) ansvar at være nysgerrige på, at finde ud af, hvad der står i vejen eller er på spil, sådan vi kan hjælpe barnet. Her er det vigtigt at kigge på barnets kontekst og relationer.

Når vi arbejder med børnenes trivsel, er det med bevidsthed om, at fundamentet for trivsel, står på Møllehøjskolens værdier og skolens kultur. En kultur der ikke er statisk, og derfor bliver arbejdet med trivsel heller ikke en statisk størrelse, der udelukkende kan sættes i faste rammer og strukturer. Men der imod et arbejde, hvor vi i fællesskab (børn, forældre og professionelle) vil insistere på kontinuerligt at udvikle gode initiativer, der fremmer trivslen.

Det er vores grundantagelse, at fællesskabernes betydning for trivsel er bærende og det ses i vores hverdag. Bl.a. starter vi hver morgen med morgensamling, hvor alle børn samles. Vi synger, hører fælles beskeder - og børn og voksne fortæller. Vi tror på, at betydningsfulde fællesskaber fremmer trivslen for såvel børn som voksne.

TAK på Møllehøjskolen

Det er almindelig kendt, at Akt arbejdet er væsentligt i forhold til arbejdet med børns trivsel.

Adfærd – Kontakt – Trivsel er betydningen af de tre bogstaver.

AKT er i nogle sammenhænge blevet en fælles betegnelse for børn, der agerer anderledes end vi ønsker, og forventer - i mange sammenhænge. Benævnelsen er tilbøjelig til at fokusere på barnet som bærer af en problematik.

Vi tror på, at trivslen er en sammenfatning af god adfærd og kontakt, så derfor bruger vi begrebet TAK, - Trivsel, Adfærd og Kontakt og samtidig er vi af den opfattelse, at vi ikke har børn med problemer, men børn i problemer. Trivslen skabes i relation med omgivelserne, så derfor er det vigtigt, at vi husker at sige TAK til børnene, fordi de fortæller os, hvis det læringsmiljø vi tilbyder dem, ikke matcher de behov de har.

Det betyder ikke, at vi kan, - eller skal rumme og magte alt, men det bygger på en grundlæggende tro på, at børn gør det, der giver mening for dem i situationen. Derfor er det spændende at udfordre den ramme, der skaber meningen.
Vores opgave, som voksne, bliver at forsøge at udvikle det læringsmiljø, der giver det enkelte barn den bedste skolegang.
Da relationerne er fundamentale for trivsel, adfærd og kontakt, skal al tænkning om det rette læringsmiljø altid tage udgangspunkt i barnet som et socialt væsen, - en del af et fællesskab, og de energier og den kompleksitet der er indbygget heri. Vores udgangspunkt er, at vores indsats har fokus på den virkelighed barnet færdes i.
Det er denne grundlæggende forståelse, vores antimobbestrategi stiller sig på.